Om Støvsugerbanden

Vi er helt tilbage i 1962, hvor Birk Mogens Broch sammen med hans kone Jytte Broch Fik et næringsbrev, så de kunne starte deres engrosforretning op.

Den gang hed virksomheden ”Støvsugermanden”. Forretningen gik bl.a. ud på, at de med hjælp fra sønnerne dengang satte gamle Nilfisk støvsuger i stand og solgte dem videre. Da det ved lov i 1969 blev forbudt at sælge støvsuger ”ved døren”, hjalp Fisker & Nielsen (Nilfisk-Advance ) mange af sine sælgere her i blandt Birk Mogens Broch, i gang med at etablere butikker hvorfra det forsatte salg af husholdningsstøvsuger kunne ske.

Så i November 1969 blev Støvsugerbanden formelt etableret, dog stadig under navnet Støvsugermanden. Virksomheden har siden hen med Andreas Birk Broch som ejer og Direktør udviklet sig støt, og under kontrolleret vækst sat sig på ca. 6 % af det samlede salg af støvsugere i Danmark. Dermed er Støvsugerbanden den største enkelt forhandler af støvsuger herhjemme.

I 1991 fik virksomheden navnet Støvsugerbanden A/S da antallet af butikker steg, og dette navn derfor ville passe bedre. April 2012 overtog Nicole Kiel Broch firmaet, der i dag hedder Støvsugerbanden ApS, og er et drift selskab der er 100% ejet af Nicole Broch holdning ApS.

Selskabet er opdelt i tre selvstændige forretningsområder. Detailområdet, der p.t. driver 8 afdelinger beliggende på sjælland. Ehversafdelingen, som har hovedsædet i Ringsted, men primært fungere i marken ude hos kunderne, hvor behovet for løsningsforslag er.

Engrosafdeling, som står for import og direkte indkøb hos fabrikker over det meste af Europa, og er den daglige kontakt til virksomhedens engrokunder over hele Danmark.